Pantone farver – hvad er det

Forstå hvorfor det kan være vigtigt med Illustrator logo i pantone farver

En pantone farve er en meget specifik farve. Det er ikke bare en farve i et spektrum, men den har sine egne unikke egenskaber. Pantone farver bruges af designere og trykkerier til at sikre nøjagtigheden af farverne på tværs af flere trykte materialer.

Indhold

  • Hvad er en Pantone farve
  • Hvad er CMYK farver
  • Reducer trykprocesser
  • Video: Pantone Color Bridge guiderne forklaret

Hvad er en Pantone farve

Pantone Color Matching System (også kaldet PMS) er et standardiseret farvegengivelsessystem, der gør det muligt for forskellige producenter på forskellige steder i verden at sikre, at deres farver er ens. Man bruger Pantone farver for at sikre, at den samme farve ser ens ud på alle tryksager indenfor den samme papirkvalitet. Dette er især vigtigt for brands, der ønsker at bevare et ensartet udseende på fx deres logo, på tværs af deres trykte materialer, fx visitkort, markedsføringsmateriale og emballage. Hvis en virksomheds logo f.eks. er grønt, skal de sikre, at alle deres trykte materialer har den samme grønne farve, så kunderne kan genkende og forbinde det med mærket. Det opnår de ved at bruge Pantone farver, da de allerede er færdigblandede. For at få grøn farve, ville man således blot have brug for en farvespand, med Pantone farven grøn.

Pantone tager hensyn til tre forskellige papirtyper i sine farvesystemer – bestrøget papir, ubestrøget papir og mat papir. Desuden tilbyder Pantone færdige farvesystemer til specielle farvegrupper som f.eks. metallic, pastel- og neonfarver. Så hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan nogle tryksager er trykt i farver som neon, pastel eller metallic? Så skyldes det, at de er trykt i Pantone farver, der ikke består af cyan, magenta, gul og sort. I den grafiske verden bliver Pantone farver også kaldt Spotfarver på engelsk eller Staffagefarver på dansk. 

Hvad er CMYK farver

Ved standardtrykning anvendes der fire trykfarver: Cyan (C), magenta (M), gul (Y) og sort/key (K). Disse kaldes procesfarver. Ved at printe disse fire blækfarver med raster over hinanden opnås den ønskede farve. Farverne blandes således under trykprocessen. For at opnå grønt trykkes f.eks. gult og cyan i bestemte dele oven på hinanden for at opnå grønt.

Farveægthed er et udtryk for, hvor længe en farve forbliver tro mod sin oprindelige nuance. Når det drejer sig om forretnings korrespondance, kan dette være en vigtig faktor. Hvis du bruger din virksomheds egen farve som en del af dit corporate design og trykker den på al din forretnings korrespondance i CMYK farver, kan der være små farveforskelle synlige afhængigt af trykprocessen og maskinen, selv om farven er sammensat med det samme blandingsforhold hver gang. Med ved at bruge et forud blandet farvesystem så som Pantone farver, så kan sådanne farvevariationer undgås.

Reducer trykprocesser

Brugen af Pantone farver kan fx reducere antallet af trykprocesser. Hvis en flyer, der er designet i grøn og sort, trykkes med procesfarver, kræver det tre trykprocesser: cyan, gul og sort. Hvis produktet derimod trykkes i Pantone farver, er to trykprocesser tilstrækkelige: grøn og sort. Pantone farver er dog ofte dyrere end CMYK farver, hvilket opvejer besparelsen.

I nogle tilfælde kan der anvendes en kombination af flere processer. Fx kan man trykke med de fire standardprocesfarver og supplere med en femte farve (pantone farve) – fx neonfarve – for at skabe neon tekst eller bruge metalfarvet trykfarve. Så snak med dit trykkeri om den bedst mulige løsning.

Pantone Color Bridge guiderne forklaret

I denne video lærer du, hvorfor Pantone Color Bridge guiderne er uundværlige værktøjer for enhver grafisk designer, der arbejder med tryk, og hvordan du bruger dem. Ved at bruge Pantone Color Bridge guiderne så sikre du, at dine trykte opgaver bliver udført korrekt første gang, så du sparer værdifuld tid og penge. Man kan sige at Pantone Color Bridge guiderne hjælper dig med at oversætte Pantone til CMYK og RGB. Her er et link til en side hvor du evt. kan købe en Pantone Color Bridge guide vifte. Men sørg for at kigge lidt rundt efter den helt rigtige pris, hvis det er noget for dig.

Fra ultimo 2022 besluttede Pantone, at man skal købe en licens hos dem, for at kunne bruge deres pantonefarver i Adobe programmerne. Tidligere har man kunnet arbejde gratis med pantone farver i Adobe programmerne.

Illustrator Kursus hos Compass

Undervisningen på dette Illustrator Kursus er en kombination af teori og praktiske øvelser, med en stor vægt på sidstnævnte. Du får en masse praktisk træning, hvilket vil give dig selvtillid til at bruge det, du har lært. Det er oftest i Illustrator du har brug for at arbejde med Pantone farver, når du fx designer et logo.

Du bliver afdelingens superhelt, fordi du kan redigere grafikken. På vores Grundlæggende Illustrator kursus København lærer du at oprette farver i Illustrator og forstår brugen af fil formater. Illustrator Kurset dækker tekst til vektorgrafik (Generativ AI) for at lave vektorbaserede ikoner, scener, emner og mønstre. Du får overblik over Illustrators vigtigste genveje, funktioner og værktøjer gennem cases og eksempler. Efter Illustrator Kurset behøver du ikke længere ekstern hjælp til at tilrette dine illustrationer, hvilket sparer tid og penge på eksterne grafikere.

Relaterede AI kurser